Åreknuder: Hvad, hvor og hvorfor?

Når de varme forårs- og sommermåneder melder deres ankomst, begynder danskerne også at smide deres tunge vinterklæder til fordel for de korte og lette nogle af slagsen. Når det sker, kan man vende blikket ned mod deres ben og få øje på tykke, bulende blodårer. Disse karakteristiske blodårer er åreknuder, som også er kendt under det lægefaglige begreb ’varicer’.

Åreknuder opstår af naturlige årsager

Åreknuder er udvidede, snoede blodårer, som ligger lige neden under huden. De er oftest til at finde på benene, fordi trykket er størst der, men de kan opstå overalt, hvor der er vener.

Venerne er store blodårer, som fører blodet fra de forskellige kropsdele tilbage til hjertet. For at sikre at blodet løber den rigtige retning har vi i vores vener bitte små veneklapper, som regulerer blodstrømmen. Når veneklapperne ikke længere fungerer optimalt, kan de ikke styre blodstrømmen, og blodet kan derfor løbe i den forkerte retning. Når blodet løber ukontrollerbart, skaber det et kæmpe tryk i blodåren, hvilket kan få den til at udvide sig og antage et slynget udseende.

Føler du dig generet af dine åreknuder, kan du tage sagen i egen hånd og få dem fjernet. Åreknudeklinikkerne er en velkendt aktør inden for kirurgisk og ikke-kirurgisk behandling af åreknuder. Deres behandlingsmetoder tager udgangspunkt i de nyeste teknologier, og du kan derfor få dine åreknuder fjernet smertefrit og uden længerevarende rekreationstid. Læs mere om Åreknudeklinikkerne og deres revolutionerende behandlingsformer her: http://www.varix.dk

Alle kan få åreknuder

Alle kan få åreknuder, men der er nogle forhold, som øger din chance for at få dem. For eksempel kan du være genetisk disponeret for at få dem. Er der flere i din nærmeste familie, som har åreknuder, vil der være en risiko for, at du også selv får dem på et tidspunkt.

Overvægt spiller også en rolle i forhold til risikoen for åreknuder, da mange overvægtige ofte har et forhøjet blodtryk. Derudover får mange mennesker også åreknuder, jo ældre de bliver. Her er åreknuder en naturlig konsekvens af alderdom, da kroppen og dermed venerne og veneklapperne bliver svækket og mister deres styrke og elasticitet.

Åreknuder er ikke farlige

Selv om åreknuder ikke er særlig pæne at se på, udgør de ikke nogen fare for helbredet. De kan dog være til gene i det daglige liv. Nogle oplever for eksempel en trykkende og tyngende fornemmelse i benene, efter de har stået op eller siddet ned i længere perioder.

Nogle oplever også, at de får eksem og udslæt på benene, og at benene tilmed hæver. I værste tilfælde kan eksemen udvikle sig til sår, som kan være svære at hele, medmindre åreknuden bliver fjernet.

Nogle oplever psykisk ubehag, fordi de ikke bryder sig om, hvordan åreknuderne påvirker udseendet på deres ben.

Oplever man den ene eller anden form for ubehag, behøver man ikke sidde og håbe på, at problemet og generne forsvinder af sig selv. I dag findes der mange dygtige behandlere, som hurtigt og smertefrit kan fjerne de uskønne åreknuder og deres gener.

LEAVE A REPLY