Der er rigtig mange af os, der i dag ikke kan forestille os en hverdag uden vores elskede kæledyr – hunden. Her er der nemlig på rigtig mange måder tale om menneskets bedste ven, og derfor er der flere steder en lige så stor del af familien som ethvert andet medlem. Den overøses af masser af kærlighed, og den giver så meget igen i form af omsorg. Den sørger for, at man altid føler sig tryg og sikker. Og med en hund er man aldrig ensom.
Derfor er den for mange familier højt skattet.
Din hund er dybt afhængig af dig
En hund er dog ikke kun fryd og gammen.
Den er dybt afhængig af dig som ejer. Det er for eksempel noget, der gør sig gældende, når den er syg og skal have den rette behandling med for eksempel medicin, det gælder, når der er tale om en drægtig tæve, der har behov for din omsorg, og det gælder, når den skal aktiveres og glædes gennem blandt andet leg og skønne gåture.
Derfor har du et stort ansvar for, at din hund får et godt dyreliv i din familie. Og det betyder, at du skal tænke lige så meget på din hunds ve og vel samt sundhed som din egen.
Få en sundere hverdag sammen med din hund
Når du forsøger at gøre noget godt for dig selv ved for eksempel at løbe en lang tur i skoven eller spise en skål yoghurt med chiafrø, fordi du har læst at begge dele er gode for dit helbred, så tænk da også på din hund.
Måske er det også en ideel mulighed for dig at lave noget sammen med din hund, som I begge vil have godt af. Den vil ofte elske at komme med ud på en løbetur i skoven, og når du spiser et sundt måltid mad, kan du med fordel også sørge for ekstra proteiner og vitaminer til din hund gennem dennes foder.
Det gavner jer begge med et sundt helbred
Hunden skal derfor tænkes ind i din hverdag og på lige fod med dig selv opleve en sund og varieret dagligdag, både når det kommer til kost og motion. På den måde sikres I begge et godt helbred, som vil gavne jer nu, men bestemt også på sigt, når I bliver ældre.