Tips til flere chiafrø i hverdagen

Chiafrøene har i de senere år vundet større popularitet i Danmark. Denne superfood har vist sig at have store sundhedsmæssige fordele og er en kilde til vigtig næring for kroppen i form af blandt andet omega-3, protein samt forskellige vitaminer. Det lille frø kan altså meget, men hvordan kan du bruge det i din madlavning? Læs med og bliv klogere på, hvordan du skruer op for brugen af chiafrø i din hverdag.

Brug chiafrø i smoothies

Er du vild med smoothies, er der gode nyheder. Fordi chiafrøene er små og kan bruges lige som de er, kan de nemt bruges som en topping på din smoothie eller lignende drikke. Ofte gør drikke såsom smoothies det nemmere at indtage de vigtige næringsstoffer og vitaminer, og her kan chiafrøene være med til at give et ekstra skud af sundhed, som du kan nyde godt af. Gør det derfor til en vane, at du tilsætter en mængde chiafrø, når du alligevel er i gang med at lave din yndlingssmoothie.

Brug chiafrø i salater

Chiafrø er også rigtig gode at bruge i sommersalaten. Mix din foretrukne salat og tilføj en lille håndfuld chiafrø for at gøre herligheden endnu sundere. Du kan finde masser af opskrifter på salater og andre retter online, som give forskellige bud på hvilke ingredienser, der fungerer godt sammen med chiafrø. På den måde får du også variation og inspiration til at afprøve nye opskrifter.

Brug chiafrø i bagværk

En anden god og lækker måde at få brugt chiafrøene i dagligdagen på er forskellige former for bagværk. Er du typen, der engang imellem får bagt boller, kan chiafrøene være med til at gøre bollerne sundere. Sammen med andre frø eller kerner, får du altså bagværk, der ligger ekstra godt i maven og giver dig mere energi til dagen. Faktisk kan chiafrø også bruges i kager for at give et sundt løft. Ofte bruges de i citronkager eller brownies, men der er i virkeligheden ingen grænser for hvilke kager, du kan bruge det sunde frø i.

LEAVE A REPLY